Om Uret

Glas refererer til den gennemsigtige skive, man ser igennem for at se urets urskive og visere.

Glas findes i flere forskellige materialer og kvaliteter. Mineralglas er det mest populære glas i tiden og det glas du vil finde på langt de fleste ure her på siden. Du kan herunder læse lidt mere om hvad forskellen er på de forskellige typer glas.

​Den mest almindelige og populære form for glas er mineralglas.

Mineralglas laves ved at anvende varme eller kemikalier til at behandle almindeligt glas for at gøre det mere modstandsdygtigt overfor ridser. Mineralglas er hĂĄrdere end almindeligt glas pĂĄ grund af behandlingen, men det er stadig modtageligt overfor ridser og stød, sammenlignet med safirglas. Hvis glasset bliver meget ridset anbefales det altid at fĂĄ det udskiftet, ikke blot af æstetiske grunde, men ogsĂĄ fordi det mindsker styrken i glasset og gør det mere tilbøjeligt til at splintres hvis det f.eks. udsættes for et stød eller slag.  Mineralglas har typisk en hĂĄrdhed pĂĄ 500-800 Vickers.

​Safirglas er den dyreste form for glas. Safirglas er meget hĂĄrdt og fremstilles ud af krystalliserende aluminiumoxid ved meget høje temperaturer. Denne type glas er den mest holdbare type glas og det er meget sjældent at det splintres.  Safirglas er ekstra modstandsdygtigt overfor ridser og op til 7 gange hĂĄrdere end stĂĄl. Safirglas har derfor typisk en hĂĄrdhed pĂĄ 2200-2300 Vickers, som er betydeligt mere end mineralglas. Da safirglas ogsĂĄ koster mere at fremstille end mineralglas er det ofte kun kvalitets ure eller lidt dyre ure som er udstyret med safirglas.

​Hesaliteglas eller plexiglas som det også kaldes er den billigste form for glas. Fordelen ved Hesalite-glas er at det er meget let og at det ikke springer eller splintres, ulempen er så at det er lettere modtageligt overfor ridser, da det kun har en hårdhed på ca. 500 Vickers, positivt er det dog at små ridser kan poleres væk igen.

Når man snakker om urværk, så taler man om, hvad der får uret til at bevæge sig.

Der findes mange forskellige urværker, men overordnet set kan man dele dem op i 2 kategorier: Kvarts og mekanisk. Du kan hurtigt se, om et ur er kvarts eller mekanisk ved at kigge pĂĄ sekundviseren. I mekaniske ure gĂĄr sekundviseren rimelig flydende, hvorimod ved et kvartsur gĂĄr den Ă©t sekund af gangen i hak.

​Ure med kvartsværk bruger batterier. Og udskiftning af batterier er egentlig det eneste du skal tænke på med sådan et ur. For at viserne kan bevæge sig, så driver batteriet en lille kvartskrystal der vibrere i et bestemt interval. Disse vibrationer bliver overført til tid, som du ser på forsiden af uret.

Kvarts urværk er utrolig præcise og har også den fordel at de kræver langt mindre plads en mekaniske urværker. Fordi det er mere simpelt, så er der også mindre risiko for, at det stopper med at virke, hvis du skulle tabe det.

​De fleste high-end luksusure benytter sig af mekaniske urværker, især nĂĄr uret er af godt hĂĄndværk. Mekanisk urværk bruger ikke batterier, men i stedet skal de trækkes op. NĂĄr uret er trukket op er energien lagret i en fjeder, som viderefører energien gennem forskellige tandhjul og fjedre. Man deler mekaniske urværker op i 2 forskellige typer: manuel og automatisk.

​​Det manuelle urværk er det ældste og mest traditionelle urværk. Manuelle værker skal trækkes op, præcist som navnet antyder, manuelt. NĂĄr du trækker uret op, sĂĄ spænder du fjederen, som afgiver energien løbende og flydende til resten af uret. Men hvor ofte skal man trække et manuelt ur op? Det kan faktisk svinge rigtig meget. Nogle ure skal trækkes op en gang i døgnet mens andre kan klare sig selv i et par dage. En god vane er at trække uret op hver morgen, uanset hvor lang tid det kan klare sig selv.

Automatisk mekaniske urværk kaldes ofte ”selvoptrækkende ure”. Selvom det ikke er helt rigtigt, da uret kommer til at gå i stå før eller senere, hvis det bare ligger og samler støv. Men så længe du faktisk har uret på, så vil det trække sig selv op. Så længe uret bæres vil det ofte gå af sig selv. Men selv et automatisk urværk har brug for at blive trukket op engang i mellem. Især hvis du ikke har brugt det et stykke tid, så er det nødvendigt at trække det op.

​Ekstrafunktioner er alle funktionerne, som ikke har noget at gøre med at vise hvad klokken er. Det kan være noget så simpelt, som at fortælle datoen, til noget så kompliceret som en tourbillon, som øger præcisionen ved at mindske påvirkningen af uret fra tyngdekræften.

​Et kronometer er et ur hvis præcision er sĂĄ perfekt, at det kan anvendes til astronomisk navigation. Kronometer var engang et krav, nĂĄr man navigerede pĂĄ havet, men er sidenhen blevet skiftet ud med radiosystemet. Kronometer er dog stadig et krav som backup. For at opnĂĄ den præcision skal uret bestĂĄ flere forskellige tests fra et uafhængigt institut. Det meste kendte af disse institutter er “Swiss Official Chronometer Testing Institute” (COSC). De tester urene i over 15 dage, bĂĄde i normal rumtemperatur, andre temperaturere og forskellige positioner. For at blive klassificeret som et kronometer, mĂĄ uret max svinge -4 til +6 sekunder om dagen. Det er en præcision pĂĄ 99,9%. De fleste andre ure svinger mellem -1 og +11 sekunder om dagen.

​Et kronograf fungerer som et stopur. Forskellen mellem et stopur og et kronograf er, at et kronograf kan gøre det samme som et stopur kan uden at pĂĄvirke selve ur funktionen. Der er 3 normale typer af kronografer:

​1.Enkelt kronograf: Dette er ”standard kronografen”. Den styres med en eller to knapper. I tilfælde af at uret har 2 knapper, så fungerer den ene af dem (ofte placeret ved kl. 2), som den der starter og stopper tiden, mens den anden (ofte placeret ved kl. 4) nulstiller stopuret.

​2.”Flyback” kronograf: Denne kronograf er noget mere avanceret, da det er muligt at starte timeren, selvom kronografen allerede er i gang. Det vil sige, at du ikke behøver at stoppe kronografen for at nulstille den.

​3.Dobbel (”rattrapante”) kronograf: Dette er at gøre noget kompliceret endnu mere kompliceret. Denne type kronograf har en ekstra sekundviser, hvilket gør at du kan tage tiden på 2 forskellige hændelser på samme tid.

Når den første sekundviser er i gang, kan du starte den anden uden at det påvirker den første.

​Et tachometer er en funktion, som i alt sin enkelthed mĂĄler tid i forhold til afstand. Tachometerskalaen sidder enten pĂĄ urets krone eller pĂĄ indersiden af uret.  Den fungerer ved at konvertere sekunder (max 60) til kilometer i timen. Skalaen virker ved at tage hvor mange sekunder det tager for noget at ske, og derefter hvor mange gange det vil ske pĂĄ en time.

​En af det oftest stillede spørgsmål, når det kommer til ure involverer vand. Kan man havet uret på, når man svømmer? Når man bader? Eller hvis det regner udenfor? Svaret er både ja, og nej – det svinger fra ur til ur. Ofte kan der stå på et ur, at det er vandtæt, og det kan være delvist sandt, men ingen ure er 100% vandtætte. Det har ikke noget at gøre med, hvor længe uret er i vandet, men derimod hvor højt vandtrykket er.

Når det kommer til hvilke tryk et ur kan klare, så er det enten angivet i atmosfærisk tryk (atm) eller meter (m). Én atm er det samme som 10m (dybde). Herunder er en tabel, så du nemt kan se, hvor meget dit ur kan klare:

​Atmosfærisk tryk/meter        Hvad du kan gøre med uret / hvad det kan holde til

3 atm/30m                                Uret kan klare enkelt vandsprøjt

5 atm/50m                                Du kan gĂĄ i bad med uret

10 atm/100m                            Du kan bade med uret

20 atm/200m                           Du kan dykke med uret

Kondens i dit ur ?? 
Ved høje temperatur ændringer kan der let opstĂĄr et undertryk i dit nye ur, som derfor kan forĂĄrsage at der opstĂĄr kondens i uret. Dette KAN desværre opstĂĄ, selvom uret skulle være et dyrt ur ogsĂĄ selvom de skulle være vandtætte. Kontakt derfor din lokale urmager, og denne kan tørre uret indvendigt, og lukke det forsvarligt igen. Kondensen forsvinder ikke af sig selv før uret er tørret helt. Kondensen vil kunne ødelægget urets urværk, sĂĄfremt uret ikke bliver tørret med det samme. Kondens er ikke en reklamationsfejl, og derfor ikke en reklamation, idet uret kan have været udsat for stød, og dette kan forĂĄrsage at uret ikke længere er tæt.

URREMMEN

Kunstlæder er, som navnet ogsĂĄ signalerer, et kunstigt fremstillet produkt,  som er behandlet, sĂĄ det ligner og føles som læder. Kunstlæder er desuden nemt at holde rent.
Der er forskellige typer kunstigt læder. PU læder er betegnelsen for læder, der typisk er produceret af oksehuder, som bliver garvet og præget med et læder mønster. Derefter bliver det behandlet med polyurethan, som er et plastmateriale, der giver PU læderet den slidstærke kvalitet.

Standardlæder er læder, som er slidstærkt og praktisk. Standardlæder har fået en grundig overfladebeskyttelse, der gør det vanskeligt for vand, snavs og lignende at trænge gennem overfladen. Overfladen er korrigeret for at gøre den mere ensartet, og den kan desuden være slebet og påtrykt et mønster. Standardlæder kaldes også dækfarvet læder og kan fås i forskellige farver.

Læs gerne yderligere om uret på denne
Blog om mekaniske ure

Nikkel i rustfristĂĄl

I forbindelse med ure og smykker som er produceret af bl.a. rustfrit stĂĄl, er der en risiko for i form af allergi. Nikkelallergi er den mest udbredte allergi, nĂĄr det kommer til "metal-allergi", hvilket skyldes at stĂĄl som regel indeholder nikkel. I stĂĄl af god kvalitet er nikkelindholdet dog bundet sĂĄ hĂĄrdt, at det ikke frigives, og nikkelindholdet kan ogsĂĄ variere.

I Danmark og EU er der lovgivning for, hvor meget nikkel ur- og smykkemetaller mĂĄ frigive. Denne lovgivning beskytter nikkelallergikere og mindsker udbredelsen af nikkelallergi. Dog kan der stadig være tilfælde med ure og smykker, hvor allergikere vil reagere, da lovgivningen ikke sikrer 100 %. Dette er dog yderst sjældent, især ved produkter fra anerkendte producenter. 

Rustfrit stĂĄl er et af de mest populære materialer, som bruges til ur og smykke designs verden over. Materialet er ikke et dĂĄrligt materiale for dig og din hud, men der vil dog i alt rustfrit stĂĄl være smĂĄ spor er nikkel. Det er disse spor af nikkel, som nogle mennesker kan have en overfølsomhed over for. Der er pĂĄ nuværende tidspunkt desværre ikke opfundet nogen metoder, som gør at man kan fjerne nikkel 100% fra metaller. Dette er grunden til at EU har sat en grænseværdi for, hvor meget nikkel, der mĂĄ være i det stĂĄl, som bliver brugt til eksempelvis ure og smykker. For langt de fleste mennesker vil spor af nikkel ikke give nogen som helst problemer og da rustfrit stĂĄl er det mest normale materiale, gĂĄr der mange rundt med et ur pĂĄ hĂĄndledet – bĂĄde i Danmark og resten af verdenen – uden nogen problemer. Vi oplever, at selv hvis du har en form for overfølsomhed overfor nikkel, er det stadig ikke sikkert, at du kan mærke noget til det, nĂĄr du har et ur pĂĄ i rustfrit stĂĄl.

Hvis du dog ved, at du har en meget slem nikkelallergi, vil vi dog anbefale, at du ikke gĂĄr med et ur i rustfrit stĂĄl til dagligt. Der er desværre heller ikke nogen direkte guide til, hvem som vil opleve overfølsomhedssymptomer pĂĄ deres hud, nĂĄr de bærer et ur i rustfrit stĂĄl. Som alle andre allergier, kan nikkelallergi være nogen man har hele livet, som opstĂĄr i løbet af livet eller som ændrer sig over tid. Det vil sige, har du aldrig haft overfølsomhed over for nikkel før, kan denne være noget du udvikler i løbet af livet af uforklarlige ĂĄrsager.

Copyrighted.com Registered & Protected